|
AktueltDen nye hundelov
I juni måned vedtog Folketinget de omdiskuterede ænderinger til hundeloven, som trådte i kraft pr. 1. juli 2010. I korte træk kan orienteres, at 13 hunderacer (og blandinger heraf) heriblandt racerne amerikansk staffordshire terrier (amstaff), amerikansk bulldog, pittbull, boerboel og dogo argentino er blevet forbudt. Det vil i korte træk sige, at de ikke må avles på, og at de, når de opholder sig i offentligt rum skal føres i max. 2 meter line og være iført mundkurv.
Hele ændringen kan læses på nedenstående link.
http://www.justitsministeriet.dk/hunde.html
Neutralisation af han- og hunkatte
Nu hvor foråret, trods gentagne snestorme, nærmer sig, og dagene længes, begynder de uneutraliserede katte at komme i brunst. Vi på Dyrehospitalet arbejder for, at der kun bliver født "ønskede" kattekillinger, og råder derfor folk til at kastrere kønsmodne hankatte og sterilisere kønsmodne hunkatte. Herefter kan de ikke længere indgå i nogen former for avl. Operationen kan udføres fra killingestadiet, men vi vil gerne "trække" tiden til de unge katte er 6-8 måneder gamle, dog bliver katten aldrig for gammel! Dermed er kattene vokset til og generelt fået lov til at udvikle sig. Vores argument for neutraliserering er et ønske om flest muligt velplejede og velpassede katte, som fodres ordentligt og i det hele taget bliver taget af. Dermed nedsættes antallet af vilde og syge katte, som ofte både er smittebærere, har en kummerlig tilværelse og agerer tyraniske i forhold til folks familiekatte.
Operationerne foregår ved, at katten indleveres om morgenen på Dyrehospitalet, og bedøves umiddelbart herefter med en dyb narkose. Herefter vil hankatten få fjernet sine testikler og hunkatten sine æggestokke, hvilket er et lidt større indgreb på hunkatten i forhold til på hankatten. Begge køn smertebehandles og antibiotikabehandles., Hunkatten skal herefter til stingfjernelse 10 dage efter operation. Katten kan afhentes efter aftale den selvsamme eftermiddag. Efter operation skal man være opmærksom på hvilket tørfoder man fodrer sin kat med, for at forebygge urinvejssten.
Alternativet til sterilisation er at give hunkatten p-piller. Hunkatten skal fast have 1 p-pille 1 gang ugentligt. P-piller er på recept, hvilket skal udskrives efter aftale med en dyrlæge. Denne metode er rimelig sikker, men ikke 100%. Med årene risikerer hunkatten at få bivirkninger af hormonpåvirkningerne, hvilket kan ses som ex. mælkekirtelsvulster. Hunkatten bliver aldrig for gammel til at få killinger! |
Åbningstider
Mandag - fredag
kl. 8.00-16.00
|